SEO – søgemaskineoptimering

SEO. Vi har allesammen hørt om det , vi ved, at vi har brug for det, men hvad er det egentlig og hvorfor skal det være så svært?

For at starte fra starten, så står SEO for Search Engine Optimization og dækker over den optimering man kan lave for sin hjemmeside, for at blive vist øverst i søgeresultaterne på Google, på relevante søgninger. Så hvis man f.eks. sælger sko, så vil man gerne findes på “salg af sko” eller “skobutik”.

Men hvorfor skal det være så svært?
Det der med hjemmesiden kan ofte være lidt teknisk og derfor svært at forstå, hvis man nu bare gerne vil sælge sko. Men faktisk er indholdet og de tekster der vises på hjemmesiden virkelig vigtige i forhold til SEO. Indholdet er I jo faktisk selv eksperter i – det er jo jer, der ved mest om, hvad I laver. Til gengæld kan vi vi guide jer til at arbejde med jeres indhold på den mest optimale måde, og sørge for, at den tekniske del fungerer.

Hvordan gør vi så?

1.

Indledende møde

Vi holder et indledende møde med jer for at finde ud af hvem I er, hvad I laver og hvilke søgninger i gerne vil findes på. Hvis I ikke har det fulde overblik over hvilke søgeord, der er relevante, eller hvilke ord der har værdi for jer, laver vi gerne en indledende søgeordsanalyse.

2.

Analyse af jeres hjemmeside

Derefter laver vi en analyse af jeres hjemmeside for at finde ud af, hvilke forbedringer der kan laves.

  • Det kan både være tekniske forbedringer som at optimere hastigheden på hjemmesiden eller sørge for, at Google rent faktisk kan læse jeres side.
  • Det kan også være optimering af det indhold I har på hjemmesiden, herunder især teksterne og strukturen på hjemmesiden.
3.

Rapport med forbedringer

Ud fra analysen får I en rapport som viser hvilke forbedringer vi anbefaler at I får lavet og en forklaring på hvorfor. Nu skal vi så finde ud af, om I selv vil stå for at lave forbedringerne, eller om det er noget vi skal hjælpe med. Ofte er det en god ide, at I selv får en forståelse af hvordan man optimerer især tekster i forhold til SEO, så I selv kan stå for den del.

Linkbuilding

Du har sikkert hørt, at link building er en vigtig del af SEO. Når andre linker til jeres hjemmeside giver det Google et praj om, at jeres side og indhold er relevant. Derved øges jeres autoritet hos Google med bedre søgeresultater til følge.

MEN! Links skal tjenes, ikke købes!

Hvis jeres hjemmeside og indhold er spændende og inspirerende, eller hvis jeres kunder eller samarbejdspartnere synes I er vildt fede, skal I nok få de links, I skal bruge. Vi tager gerne en snak om, hvordan man hjælper dem lidt på vej på en ordentlig og relevant måde.

Hvad gør vi så nu?

Hvis I har brug for hjælp til SEO, håber vi selvfølgelig I vil kontakte os. Hvis I alligevel ikke er helt overbevist og gerne vil finde nogle andre, så er der et par ting I bør holde øje med:

Abonnement

Hvis et bureau tilbyder jer et SEO-abonnement, skal I være opmærksomme på, at det er en udbredt måde at fastholde kunder på, som ikke altid bunder i kvalitet.

Linkpakker eller blognetværk

Hvis et SEO-bureau tilbyder jer link building i form af linkpakker eller et stort antal links fra blognetværk, så løb derfra så hurtigt som overhovedet muligt. Som nævnt ovenfor så skal link tjenes og ikke købes. Hvis Google opdager at I køber links, risikerer I at blive blacklistet. Det betyder, at I overhovedet ikke bliver vist i søgeresultatet og det kan være meget svært og ofte ret dyrt at rette op på dette igen.

Prisstigninger

Hvis et bureau sætter prisen op med den begrundelse, at Google har sat deres priser op, så er det på tide at skifte bureau. SEO er en organisk øvelse og der afregnes på intet tidspunkt noget som helst med Google. Ikke engang hvis man arbejder med Google Ads, er dette et argument der holder, da Google Ads er en auktion, hvor prisen afhænger af konkurrencen.

Lad os kontakte dig

Få et uforpligtende tilbud

Kontakt os her. Vi vil altid gerne komme og høre om dine behov og se på, hvordan vi kan hjælpe.